"Det var en utrolig smuk, mild, klar og stille aften d 13/11. Overfladen på Trondheimsfjorden lå helt stille, og der var en rolig stemning på selve riggen, trods at vi stadig (som under hele produktionsfasen) havde et ubehag I kroppen når vi var på specifikke etager.

​

Vi havde to guidede ture gennem udstilling der startede kl 17.00 og kl 18.45. Jeg husker at jeg følte mig mere klar I hovedet under den første guidede tur, langt mere klar end jeg tidligere havde gjort ved de andre ture jeg havde guidet. Det var nemmere at føle sig tilstede I omgivelserne, uden at jeg kunne forklare hvorfor.

Kl. 19.40 stod vi oppe på helikopterdækket, et hold på ca 14 mennesker, publikummer og medvirkende kunstnere. Det var nattemørkt, og over os var stjernehimmelen, så klar som jeg næsten aldrig har set den før. I den gule ring hvor helikopteren tidligere havde haft sin landeplads havde vi sat fakler, de begynde at blafre lidt I vinden da vi startede. 

Erina fra vores kunstnergruppe, der også guidede den sidste tur, annoncerede healingen et par minutter før vores aftalte tidspunkt. 

Hun citerede dig med et par linjer fra vores telefoninterview om hvordan healingen ville foregå og gjorde alle opmærksomme på at vi nu kunne være opmærksomme på naturen rundt om os. 

Nogle stod, andre sad eller lå på nogle madrasser vi havde lagt ud, og vi delte ca 10 minutter I stilhed sammen. 

Jeg lå selv ned, og mærkede hvordan jeg langsomt blev opfyldt af en livlig energi. Mine fodsåler vibrerede, og jeg følte mig utrolig spændt og glad I dette øjeblik. Noget af følelsen var stolthed for at facilitere dette øjeblik, men jeg følte klart at der var noget energisk ukontrolleret I situationen som ikke kom fra mig selv. I stilheden og mørket kiggede jeg op på stjernemylderet, og lagde specielt mærke til en stjernehob der lignede en lille fjern galaxe.

 Det var et meget smukt, rent og koncentreret øjeblik de 10 minutter det varede. 

Efter healingen, og de resterende publikummer var gået, stod vi hele udstillingsholdet ved et bål ude foran riggen og havde en lille festlig stund efter det hele var veloverstået. Vinden havde taget til efter vi var gået ned fra helikopterdækket og gnisterne fra bålet blev pustet ud og dansede i en lang strækning over asfalten på vejen. Jeg kunne ikke lade være med at tænke på Sarahkka som du havde fortalt mig om, og om hun mon var med os. 

​

Tusind tak for en stor oplevelse, der gav så godt mening for hele vores projekt og process med udstillingen!"

​